JOHAN GEORG BEHA
Født 12. April 1815
Død 14. september 1896
Johan Georg blev født som barn nr. 6. Han opkaldt efter en bror, Johan Georg der
døde en uge før sin et års fødselsdag. Han var yngste barn i familien, da
lillesøster Caroline Amalie, født 19.9 1818 dør som 3 årig i 1822.
Hvad ved vi om Johan Georg?
Ikke så meget før han 15 år gammel stak af hjemmefra. Hans far var urmager og da
han og hans hund under leg splittede hele udstillingen af ure, foretrak han at
løbe hjemmefra frem for at stå over for farens vrede.
Johan Georgs mor døde den 16. September 1832 og 14 dage senere tog Johan G hyre
på båd. Hvis historien om urmagerbutikken var rigtig, så har det ligget nogle år
inden og måske har Augusta været syg i nogen tid inden . Vi har ikke noget, der
fortæller, hvad Johan Georg foretog sig i disse år. Ifølge overleveringerne
sejlede han som skibsdreng. At der ikke herskede de store følelser mellem ham og
hans familie – bortset fra Frederikke – synes dokumenteret via hans
nedskrivninger, der er meget nøgterne. Han omtalte f.eks. ikke søskendebørn
eller sigerinder. Det passer meget godt med de familietraditionerne. Han var
selvoptaget og ikke interesseret i andet end det der vedgår ham selv.
Vi ved fra en hyreseddel, at han den 2. Oktober 1832 i en alder af 17 år får en
måneds hyre som jungmand på det gode skibe Krüger i Helsingør til 7 danske
rigsdaler. Sandsynligvis fortsætter han på havet til 1833. Johan Georg får næppe
hyre som jungmand, hvis han ikke har erfaring fra søen. Vi må konkludere, at han
tidligere har været mønstret som skibsdreng.
En sømand går i land.
Den 1. Maj 1833 kom han i lære som møllersvend hos møller B. Nielsen på
Rødeveirmølle, hvor han blev udlært den 30. April 1836.
Betjent Johan Georg Beha
Den 14. Maj 1840 blev Johan Georg ansat i Københavns Politi som betjent. Han er
nu 25 år.
Jeg tror – uden at have belæg for det – at Johan Georg var ambitiøs og gerne
ville frem i livet. Af en artikel ved hans 40 års jubilæum fremgår det også, at
han er avanceret, når der var mulighed for det.
I august 1840 giftede han sig med Hanne Marie Petersen, datter af murermester
Anders Petersen i Slagelse. Igen ved vi ikke, hvor de har mødt hinanden. Hun kan
have været i huset et af de steder han har haft ansættelse.
Slagelse/Sorø forbindelsen.
(Mine bemærkninger. John Georgs far gifter sig med Nikoline Erichsen, der er fra
Slagelse. Johan Georgs to koner kommer fra Slagelse og Johan og Karen Augustas
datter Hanne Marie bliver gift med Carl August Ferdinad Erichsen, der ligeledes
er fra Slagelse, så en eller anden forbindelse findes der.)
I ægteskabet med Hanne Marie Petersen er der to børn, men ingen lever.
Johan Georg skriver:
Hanne Marie døde den 24. Marts 1844. To børn Flora, blev 6 uger og en lille
udøbt dreng blev kun nogle timer gammel, vare frugten af dette ægteskab.
Der er noget omkring såvel Hanne Marie som hendes yngre søster Karen Augusta der
peger i retning af, at de kom fra et pænt borgerligt miljø. Ifølge Folketælling
fra 1845 så var det en større husstand med tjenestefolk og svende i
murermesterhjemmet i Slagelse.
Johan Georg var enkemand i et år inden han giftede sig igen med en søster til
sin afdøde kone. Det var en halvsøster for de har hver sin mor. Der var endnu en
søster Caroline Marie, der er 5 år yngre end Karen.
Johan Georg skriver: ”Den 10. Maj 1845 blev jeg gift for anden gang med en
søster til min afdøde kone”.
Karen Augusta Petersen.
Født 3. August1818 i Slagelse og døbt i Sankt Mikkelskirken 25. September 1818 -
død 14. maj 1890I ægteskab mellem Johan Georg og Karen Augusta er der et barn
Hanne Marie Beha.
J.G. skriver:
Den 17. August 1846 fødtes mit eneste barn min kjære datter og opkaldtes efter
min afdøde kone Hanne Marie.